Fordi at vold og trusler er hyppigt forekommende i brancher, hvor medarbejdere har en tæt kontakt til borgere, patienter, klinter eller lignende, har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udviklet en voldsforebyggende interventionsmetode, som skal skabe systematik og samarbejde i forhold til at forebygge vold og trusler i højrisikobrancher.
Metoden er udviklet på baggrund af et forskningsprojekt (NFA, 2021), som 16 arbejdspladser i Psykiatrien og Kriminalforsorgen har deltaget i og indeholder fire faser: planlægning, kortlægning, problemløsningsproces og tilpasning.
Interventionsmetoden er udformet på baggrund af et teoretisk rammeværk, der argumenter for, at interventioner i organisationer skal sikre medarbejderinddragelse og ledelsesengagement for at nå i mål med de ønskede forandringer. Derudover er den udviklet med henblik på 1) at kunne rumme de sameksisterende, forskelligartede risikofaktorer, der er forbundet med forekomsten af vold og trusler på tværs af højrisikobrancher samt 2) at kunne tilpasses den enkelte arbejdsplads’ specifikke problematikker.
Resultater
For at måle om interventionerne havde den ønskede virkning, blev der foretaget en effekt- og procesevaluering. Resultaterne herfra er lovende, og viser bl.a. på, at:
- Det var muligt at udvikle en integreret voldsforebyggelsesintervention med individuelle tilpasninger (implementeringsgrad=73 %).
- Medarbejderne oplevede en forbedring af arbejdspladsernes indsats for at forebygge vold og trusler. Dog fandt undersøgelsen, at kun arbejdspladserne i Psykiatrien oplevede signifikant forbedring af den løbende justering af forebyggelsesindsatsen som følge af registreringer og fælles erfaringer.
- Ifølge medarbejderne havde særligt tre aspekter betydning for interventionens gennemførsel og forløb på arbejdspladsen:
- Projektet blev faciliteret af personer, der ikke var ansat på arbejdspladsen, og som ikke havde andre hensigter end af facilitere den integrerede tilgang til voldsforebyggelse.
- Projektet kunne kobles med andre initiativer og integreres i øvrige processer på arbejdspladsen.
- Der var tid og overskud på både individ- og arbejdspladsniveau til at gennemføre projektet.
- Medarbejderne og lederne var i stand til at identificere voldsforebyggende indsatsområder og udvikle specifikke handleplaner med udgangspunkt i eksisterende voldsforebyggelsespraksisser og syv overordnede kategorier identificeret i forskningslitteraturen.
Forskningsprojektet indikerer således, at det i højrisikobrancher er muligt at forbedre arbejdspladsers systematiske og kontinuerlige arbejde med at forebygge vold og trusler ved at implementere en medarbejderinddragende og ledelsesrettet intervention.
