I de senere år har vi set et stigende antal alvorlige voldsepisoder, herunder enkelte med døden til følge, på landets botilbud samt boformer for hjemløse (herefter sociale tilbud). Denne tendens har affødt et skærpet fokus på at øge trivslen og trygheden for både borgere og medarbejdere på tilbuddene, så vi kan forebygge og nedbringe antallet af voldstilfælde.
Socialstyrelsens indsatsteam har siden 2017 etableret et godt og velafprøvet koncept for udviklings- og rådgivningsforløb til implementering og udbredelse af Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse. De nationale retningslinjer indebærer et nødvendigt gennemgående helhedsperspektiv i indsatsforløbene, hvor både socialfaglige og arbejdsmiljømæssige perspektiver skal spille sammen i en samlet indsats for at styrke trivslen, trygheden og sikkerheden for borgere og medarbejdere.
Hvis vi skal lykkes med at forebygge og derved nedbringe antallet af voldsomme episoder på sociale tilbud, er det essentielt, at de socialpædagogiske og de arbejdsmiljømæssige perspektiver tænkes sammen. Koblingen er ofte en udfordring i praksis, fordi konflikthåndtering og forebyggelse ikke er tænkt ind i de organisatoriske rammer (fx i beredskabsplanerne og de fysiske rammer) og udførelsen af socialfaglige metoder mangler en praktisk vinkel, der kan handle om nonverbal kommunikation (kigger du eksempelvis borger i øjnene, når situationen spidser til) og den fysiske ageren (placerer du dig ved siden af borger, rører du borgers underarm etc.).
Arbejdet med at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø har mange steder karakter af en mere eller mindre særskilt indsats. Der opstår mao. en sidevognseffekt. Arbejdsmiljøet kan derfor med fordel gå fra at være et emne, som enkelte ledere og medarbejdere drøfter i særskilte sammenhænge til i stedet at blive en integreret del af det socialpædagogiske arbejde. Samtidig er det afgørende, at alle – både ledere og medarbejderne – kommer ”med på vognen”. Omsætningen af den faglige bevægelse i de sociale tilbud beror på vores evne til at gøre den meningsfuld, håndterbar og begribelig. Det handler samtidig om, at den lokale ledelse på det enkelte tilbud skal have et relativt klart billede af, hvilken adfærd de ønsker at se hos deres medarbejdere. Den refleksion og forståelse hos den lokale ledelse ser vi som et centralt moment for forankringskapaciteten. Det kræver dels en stærk og tydelig kobling fra undervisning og rådgivning i arbejdsmiljø til de socialfaglige vinkler i konceptet og den konkrete praksis på det enkelte tilbud.
Rådgivningen vil samtidig falde inden for ét af følgende fire overordnede temaer: Forebyggelse, håndtering, læring og organisatoriske rammer. Nedenfor er listet konkrete eksempler på, hvordan man i rådgivnings øjemed med fordel kan tænke de førnævnte Nationale retningslinjer sammen med arbejdsmiljøloven:
