Selvom Corona-krisen er aftagende, tyder meget på, at hjemmearbejde – og dermed digital distanceledelse – er kommet for at blive. Derfor bliver det i stigende grad nødvendigt at overveje, hvilke ledelsesmæssige tilpasninger det kræver at være succesfuld med digital distanceledelse, og derigennem at kunne nå i mål med øvrige ledelseselementer.
Brugen af digitale teknologier på distance kan både skabe muligheder og udfordringer i det daglige ledelsesarbejde. Ved effektiv mødeafvikling, minimering af transporttid og færre forstyrrelser i løbet af arbejdsdagen, kan distanceledelse, på paradoksal vis, gøre det muligt for ledere at udvise nærvær og øge kommunikationsfrekvensen i forhold til medarbejderne. Omvendt oplever flere ledere tekniske udfordringer ved digital distanceledelse, samt vanskeligheder ved at skabe rutiner og sociale normer for digital interaktion.
Hvad skal du være opmærksom på ved distanceledelse?
Digital distanceledelse er således ikke nogen nem disciplin og indebærer mere end bare “at sætte strøm til” eksisterende ledelsesformer. Mathilde Winsløw og Caroline Grøn fra Århus Universitet, har identificeret tre adfærdselementer, som særligt kritiske forudsætninger for at kunne lykkes med det øvrige ledelsesarbejde i situationer med digital distance mellem ledere og medarbejdere:
-
Styrkelse af teknologiske kompetencer
-
Tilrettelæggelse af rutiner på distance
-
Italesættelse af sociale normer for digital interaktion
Teknologiske kompetencer
Som leder på distancen er det afgørende at tilegne sig digitale færdigheder, som kan overføres til medarbejderne og danne udgangspunkt for at lykkes med de øvrige adfærdselementer. Det handler fx om at sikre sig det nødvendige teknologiske udstyr, modtage feedback fra IT-afdelingen og udforske digitale arbejdsværktøjer sammen med medarbejderne.
Rutiner på distance
Tilrettelæggelser af rutiner på distance handler om at sikre en tilpas grad af sociale interaktioner. Med distance udfordres de rum og strukturer, som gennem uformelle møder i hverdagen skaber social sammenhængskraft. Derfor kan det være en fordel at formalisere tilgængelighed gennem faste mødetider og give plads til uformelle rum, hvor medarbejderne kan møde hinanden. Dertil er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige præferencer i forhold til møderutiner. Én medarbejder kan fx trives med regelmæssige møder, mens det for en anden medarbejder kan opleves som udtryk for mistillid og overvågning.
Sociale normer digital interaktion
Endeligt kan det bl.a. skabe tryghed, færre misforståelser og styrke den sociale sammenhængskraft at italesætte sociale normer for digital interaktion. Som leder kan man fx udarbejde nogle spilleregler i forhold til talerrække, ordstyrere, kommunikation i chatten, mv., og samtidigt gå forrest ved at tydeliggøre normerne i løbet af interaktionen. Igen kan det være vigtigt at have øje for medarbejdernes individuelle præferencer, og forventningsafstemme de sociale omgangsformer i fællesskab.
