Videre til indhold
  • Arbejdsmiljø
  • Ydelser
    • Rekruttering og onboarding
    • Øget trivsel og arbejdsglæde
    • Reduktion af sygefravær
    • Ledelsescoaching, sparring og udarbejdelse af personprofil
    • Teambuilding og kulturforandring
    • Medarbejderudvikling
    • Organisatorisk kapacitet og bedre samspil
    • Arbejdsmiljøorganisation og APV
    • Fravær af konflikt og negativ adfærd
    • Påbud fra Arbejdstilsynet
    • MUS-hjulet
    • Vores sundhedsydelser
  • Cases
    • Negativ adfærd – Aabenraa Kommune
    • Onboarding – Aktiv Weekend
    • Organisatorisk samspil – Mobilex A/S
    • Reduktion af sygefravær – Lyngby-Taarbæk kommune
    • Organisatorisk samspil – Birkebakken
  • Viden
  • Om os
  • Kontakt
Menu
  • Arbejdsmiljø
  • Ydelser
    • Rekruttering og onboarding
    • Øget trivsel og arbejdsglæde
    • Reduktion af sygefravær
    • Ledelsescoaching, sparring og udarbejdelse af personprofil
    • Teambuilding og kulturforandring
    • Medarbejderudvikling
    • Organisatorisk kapacitet og bedre samspil
    • Arbejdsmiljøorganisation og APV
    • Fravær af konflikt og negativ adfærd
    • Påbud fra Arbejdstilsynet
    • MUS-hjulet
    • Vores sundhedsydelser
  • Cases
    • Negativ adfærd – Aabenraa Kommune
    • Onboarding – Aktiv Weekend
    • Organisatorisk samspil – Mobilex A/S
    • Reduktion af sygefravær – Lyngby-Taarbæk kommune
    • Organisatorisk samspil – Birkebakken
  • Viden
  • Om os
  • Kontakt
Prøv vores omkostningsberegner

Viden / Plej dit tværgående samarbejde i kommunerne

Plej dit tværgående samarbejde i kommunerne

Marselisborg

27. september 2022

Hvorfor skal et samarbejde plejes? Med en øget specialisering i opgavegaveløsningen, øget kompleksitet hos borgerne samt flere og flere tværgående indsatser er det nødvendigt at se samarbejde som en eksplicit kompetence. Den kompetence kommer ikke af sig selv, men skal plejes og udvikles – og det kræver god dialog, klar forventningsafstemning og tydelig ledelse. Men det kan være lettere sagt end gjort!

Marselisborg har arbejdet intenst med at udvikle det tværgående samarbejde i kommunerne på både social- og sundhedsområdet. På tværs af opgaver ser vi især to gennemgående ønsker til forbedringer, som med god grund fylder meget, nemlig:

  1. Et ønske om, at de løsninger, der sættes i gang, skabes i et stærkere samarbejde med borgeren, hvor borgerens ønsker i højere grad skal danne afsæt. Dette stiller nye krav om bl.a. en ny måde at forvalte sin myndigheds- og udfører rolle på og behov for nye dialogiske kompetencer. En god inspirationskilde hertil er bl.a. teorierne bag relationel velfærd, som netop tydeliggør, hvilken effekt det har, at udvikle ud fra hvad borgeren ser som udfordringer, ressourcer og attraktive løsninger.
  2. Et ønske om at styrket samarbejdet og koordinationen mellem de fagprofessionelle med det formål at gøre det nemmere for borgeren at have kontakt med kommunen. Dette kalder på medarbejder- og lederadfærd, der fremmer samarbejdet og arbejder ud fra en fælles kerneopgave frem for ud fra hver sin søjle. Inspirationen hertil kan bl.a. komme fra tankerne bag relationel koordinering og kapacitet, der netop dokumenterer effekten af tværfagligt samarbejde.

Selvom det lyder simpelt, er det vanskeligt at gennemføre ændringer i organisationer, der lovgivningsmæssigt, økonomisk, organisatorisk, digitalt, kulturelt m.m. er adskilte enheder – og som traditionelt har været mere en myndighed end myndiggørende.

Derfor har vi i Marselisborg identificeret 7 opmærksomhedspunkter, der kan hjælpe dig og dine samarbejdspartnere til at styrke jeres samarbejde:

  1. Hvor organisatorisk modent er jeres samarbejde? Et samarbejde skal bl.a. bygge på kendskab, respekt og vidensdeling. Refleksionskortet præsenterer seks signifikante karakteristika, der kendetegner organisationer, som er gode til at samarbejde. Disse karakteristika kan være gode at spejle samarbejdet i som grundlag for konkret forbedringsarbejde.
  2. Hvordan ser indsatsen ud fra borgerens perspektiv? Borgerens oplevelser kan være helt andre end de fagprofessionelles. Som fagprofessionel er det ofte de fagligt komplekse borgere, som fylder, men hver eneste borger har deres oplevelser og forståelser af, hvad de ønsker – og ofte er det små ændringer i samarbejdet, der skal til.
  3. Hvilke faglige logikker er på spil i det tværgående samarbejde? Et benspænd i det tværgående samarbejde er ofte, at forskellige fagligheder har forskellige logikker og incitamenter, som medarbejdere bevidst eller ubevidst arbejder ud fra. Med en stærk opmærksomhed på dette kan I undgå uhensigtsmæssige misforståelser, konflikter og potentielt modstridende indsatser.
  4. Hvordan vurderer vi behovet for koordination og samarbejde? En typisk fejl omkring tværgående samarbejde er, at man tilrettelægger det generelle samarbejde efter de komplekse forløb, hvor der er brug for meget samarbejde og koordination. Risikoen er dels spild af ressourcer, dels at samarbejdet mister sin værdi, fordi det bliver for komplekst.
  5. Hvordan skal vi som ledere agere? Alle erfaringer, studier og teorier peger på, at ledelse af samarbejde er helt afgørende. Spørgsmålet er mere hvordan. Marselisborg har samlet en række praksisnære erfaringer, som giver jer mulighed for at gå tæt på hinandens forståelser, handlemønstre og adfærd, og dermed få en relevant og anvendelsesorienteret drøftelse af, hvordan I som ledere af samarbejdet spiller hinanden gode.
  6. Hvem er de vigtige samarbejdspartnere? Der kan være mange gode grunde til at et samarbejde mellem to aktører fungerer godt – og nogle gange kan det også være kemi, fysisk placering og historik, som spiller ind. Derfor er det en god idé med jævne mellemrum at stoppe op og vurdere, om samarbejdet går som I gerne vil have det, om der mangler nogle parter, eller om der er forhold til nogle, som i særlig grad skal prioriteres.
  7. Hvordan ser vi effekten af vores samarbejde? Omfanget af data er enormt, men udfordringen er at bruge det rigtigt til at understøtte jeres samarbejde. Der kan være mange barrierer både i tilgængelighed af data, hvad, der dokumenteres hvor, hvem, der har adgang til hvad m.m. I sidste ende er det også en prioritering af, hvilke data, der er let tilgængelige og hvilke data, I vælger at trække frem, selvom de er mere utilgængelige.
TidligereTidligere8 tips til det gode møde
NæsteDigital distanceledelse – tre typer ledelsesadfærd, der kan håndtere muligheder og udfordringerNæste
Aarhus
Marselisborg Consulting
  • Nørre Allé 70F, 2. sal 8000 Aarhus C
  • CVR 30918053
København
Marselisborg Consulting
  • Hauser Plads 32, 3 th. 1127 København K
  • CVR 30918053

© 2023 Copyright 2022 Marselisborg Consulting – Designet af Aveo web&marketing

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Præferencer
{title} {title} {title}