Seksuel chikane er stadigvæk et problem på danske arbejdspladser. Omkring hver femte lønmodtager har oplevet seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som i 2022 har kortlagt omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark.
Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø estimere, at 22,2% af lønmodtagere på danske arbejdspladser, har følt sig udsat for seksuel chikane mindst én gang inden for de seneste 12 måneder ved undersøgelsestidspunktet. Af de 22,2% udgør andelen af kvinder og mænd hhv. 26,4% og 18,3%, mens personer, der ikke identificerer sig som mænd eller kvinder udgør 41,9%.
Forskellige former for seksuel chikane
Som fænomen er seksuel chikane komplekst og kan vise sig som alt fra lumre kommentarer til fysiske overgreb. I forskningslitteraturen skelnes der typisk mellem tre forskellige kategorier af adfærd:
- Kønskrænkende adfærd
- Uønsket seksuel opmærksomhed og
- Seksuel tvang
Dertil angiver 15,9% af undersøgelsesrespondenterne mindst én hændelse af kønskrænkende adfærd. 15,6% rapporterer om mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed. Og 2,8% har været udsat for seksuel tvang og/eller bestikkelse. I rapporten angiver 67% af de undersøgelsesrespondenterne, som har oplevet mindst én hændelse inden for de seneste 12 måneder, desuden, at udøveren var intern, mens 30% angiver en ekstern udøver.
Ifølge NFA peger både dansk og international forskning på, at uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen fører til øget risiko for mentale sundhedsudfordringer, dårlig trivsel og øget risiko for langvarigt sygefravær. Værst er effekterne, når hændelserne udøves af ledere eller andre ansatte, men også borgere, klienter, kunder, patienter, mv. kan udøve seksuel chikane, som kan have alvorlige konsekvenser for det psykosociale arbejdsmiljø og den enkelte medarbejders trivsel og psykiske helbred. Nogle undersøgelser peger endda på, at der kan være sammenhæng mellem seksuel chikane på arbejdspladsen og øget risiko for depression og selvmord.
Hvordan kan man forebygge uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen?
Det skal ikke være op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvordan man skal intervenere mod en borger der udøver seksuel chikane eller anden diskriminerende adfærd. Det er derimod op til den enkelte arbejdsplads at etablere eksplicitte retningslinjer for, hvordan hændelser håndteres af både medarbejdere og ledere. Det kan også medvirke til at skabe et fælles sprog og en kultur omkring håndteringen af situationer, hvor en borger overtræder nogle personlige grænser, ligesom det skaber tryghed for medarbejderne at vide, hvordan de skal forholde sig og hvem de skal henvende sig til.
Hvis en medarbejder er blevet udsat for seksuel chikane, eller anden form for krænkende adfærd, spiller den sociale støtte fra kolleger og ledere en vigtig rolle. Men det kan være et svært emne at snakke om, og bliver derfor ikke altid håndteret på mest hensigtsmæssig vis. Løbende trivselsmålinger af det psykosociale arbejdsmiljø, kan fungere som en anledning til at starte en dialog omkring oplevelser af uønsket seksuel opmærksomhed, chikane eller andre former for krænkende adfærd. Det kræver, at der afsættes tid og ressourcer, samt at både ledere og medarbejdere deltager aktivt, fordomsfrit og anerkendende i dialogen.
