Videre til indhold
  • Arbejdsmiljø
  • Ydelser
    • Rekruttering og onboarding
    • Øget trivsel og arbejdsglæde
    • Reduktion af sygefravær
    • Ledelsescoaching, sparring og udarbejdelse af personprofil
    • Teambuilding og kulturforandring
    • Medarbejderudvikling
    • Organisatorisk kapacitet og bedre samspil
    • Arbejdsmiljøorganisation og APV
    • Fravær af konflikt og negativ adfærd
    • Påbud fra Arbejdstilsynet
    • MUS-hjulet
    • Vores sundhedsydelser
  • Cases
    • Negativ adfærd – Aabenraa Kommune
    • Onboarding – Aktiv Weekend
    • Organisatorisk samspil – Mobilex A/S
    • Reduktion af sygefravær – Lyngby-Taarbæk kommune
    • Organisatorisk samspil – Birkebakken
  • Viden
  • Om os
  • Kontakt
Menu
  • Arbejdsmiljø
  • Ydelser
    • Rekruttering og onboarding
    • Øget trivsel og arbejdsglæde
    • Reduktion af sygefravær
    • Ledelsescoaching, sparring og udarbejdelse af personprofil
    • Teambuilding og kulturforandring
    • Medarbejderudvikling
    • Organisatorisk kapacitet og bedre samspil
    • Arbejdsmiljøorganisation og APV
    • Fravær af konflikt og negativ adfærd
    • Påbud fra Arbejdstilsynet
    • MUS-hjulet
    • Vores sundhedsydelser
  • Cases
    • Negativ adfærd – Aabenraa Kommune
    • Onboarding – Aktiv Weekend
    • Organisatorisk samspil – Mobilex A/S
    • Reduktion af sygefravær – Lyngby-Taarbæk kommune
    • Organisatorisk samspil – Birkebakken
  • Viden
  • Om os
  • Kontakt
Prøv vores omkostningsberegner

Viden / Håndter omsorgstræthed på arbejdspladsen

Håndter omsorgstræthed på arbejdspladsen

Marselisborg

14. marts 2023

På tværs af professioner og arbejdspladser i velfærdssektoren, hvor indlevelse i andre menneskers følelsesliv fylder meget, italesættes omsorgstræthed i stigende grad som en udfordring. Begrebet dækker over en fysisk, mental og følelsesmæssig udmattelse, som typisk opbygges gradvist over tid.   

Hvad er omsorgstræthed? 

I Danmark er omsorgstræthed et relativt nyt og ubeskrevet fænomen, selvom det har været omtalt i forskningslitteraturen siden 1980’erne under en række forskellige betegnelser. I 1990’erne brugte Charles Figley, amerikansk professor i psykologi, eksempelvis begrebet ”secondary traumatic stress” til at beskrive de negative emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige konsekvenser han selv erfarede i sit arbejde med traumatiserede klienter. Begrebet om omsorgstræthed peger imidlertid på en bredere forståelse af det samme fænomen, der rummer både udbrændthed og sekundær traumatisering (dvs. indirekte forsaget posttraumatisk stress) og som relaterer sig til en bred gruppe af fagpersoner.

I omsorgsrelationer må omsorgspersonen tilsidesætte sine egne følelser og behov, for at kunne anskue borgerens livssituation fra vedkommendes eget perspektiv. På sigt kan denne bevægelse medføre ubalance i forholdet mellem ”det man giver” og ”det man får”, særligt for de medarbejdere, som oplever stort engagement i deres arbejde og påtager sig en ”hjælper-identitet”. Overinvolvering i omsorgsrelationer opleves typisk ikke som et problem før udbrændtheden sætter ind, idet man er drevet og motiveret af sit arbejde, men kan på sigt føre til et behov for distancering, stress og depression i værste fald. Omsorgstræthed påvirker således ikke bare den enkelte medarbejder, men har også betydning for kvaliteten af den hjælp borgeren modtager. Tegn på omsorgstræthed kan bl.a. være reduceret arbejdsglæde, kynisme, irritation, skænderier med kolleger, træthed, angst og depression.

Forebyggelse af omsorgstræthed

Forebyggelse af omsorgstræthed kan foregå på forskellige niveauer. På det individuelle niveau fremhæves vigtigheden af selv-omsorg i forskningslitteraturen. Her handler det om at udvikle nogle redskaber til bl.a. at identificere tegn på omsorgstræthed. På det kollektive/organisatoriske niveau kan det virke forebyggende at etablere en kultur og et arbejdsmiljø, hvor der gives plads til sparring og supervision, og hvor selv-omsorg italesættes som en forudsætning for at kunne yde en professionel indsats.

 

Sådan gør i – Fiskerbænken

  • Find et roligt sted enten indenfor eller udenfor, hvor I kan sidde på en bænk eller på en række stole, der står ved siden af hinanden. Vælg et sted med udsigt, hvis det er muligt, så øjnene kan vandre lidt. Sørg for at I ser i samme retning. Øjenkontakt er fint, når man er i dialog, men kan virke forstyrrende, når man ønsker at se indad.

  • Begynd med et par dybe vejrtrækninger. Rolige kroppe smitter helt ligesom urolige og anspændte kroppe gør. Når roen er faldet på jer, begynder den første på bænken at fortælle om en oplevelse, han eller hun har haft, som har gjort indtryk. Nogle fortællinger er helt korte, andre længere. Gruppens opgave er at lytte åbent og uden at tage stilling til det sagte. Som når man lytter til et stykke musik.

  • Når fortællingen er slut, skal fortælleren takke gruppen for at de lyttede, og gruppen skal takke personen for at dele sine oplevelser med gruppen. Når den første person på bænken har talt, går ordet videre til den næste. Hvis han eller hun ikke har noget på hjerte, siger vedkommende bare ”pas” og giver ordet videre. Man har ikke ‘talepligt’ på en fiskerbænk – kun tavshedspligt. Hvad der bliver sagt på bænken, bliver på bænken.Aftal inden start hvor lang tid ugens eller månedens fiskerbænk skal vare. 

  • Aftal også hvem der er dagens ‘skipper’ der holder øje med tiden og siger til, når den er ved at være gået og gruppen skal til at slutte af.

Derudover findes en række frit tilgængelige, evidensbaserede værktøjer, der kan hjælpe med at vurdere omsorgstræthed. Det mest anvendte er ”the Professional Quality of Life” (ProQOL).

TidligereTidligereSådan bruger I Leadership Pipeline-modellen
NæsteForebyg krænkelser og seksuel chikane på arbejdspladsenNæste
Aarhus
Marselisborg Consulting
  • Nørre Allé 70F, 2. sal 8000 Aarhus C
  • CVR 30918053
København
Marselisborg Consulting
  • Hauser Plads 32, 3 th. 1127 København K
  • CVR 30918053

© 2023 Copyright 2022 Marselisborg Consulting – Designet af Aveo web&marketing

Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Præferencer
{title} {title} {title}